Fra Vedbæk til Inverness
Den 4. juni 2025 kastede Susanne og jeg (Skipper) fortøjningerne i Vedbæk og påbegyndte årets togt med S/Y Mathilde – vores trofaste Najad 370 fra 1995. Den “store” afskedskomité bestod af to personer fra vores nabo båd 😊.
Kursen var sat for Gilleleje hvor Susanne ville stå af og vors ven Claus ville påmønste. D. 5. juni sejlede Claus og jeg til Ballen på Samsø, hvor vi ville blive mødt af Søs (Claus’s kone) og Susanne. I Pinsen deltog vi et festligt træf, sammen 20-25 andre Najad sejlere, med fejring af Najadklubbens 40 års jubilæum.
Claus afmønstrede d. 10. juni og Susanne d. 11. juni. Den 10. juni påmønstrede Pia og Torben (et vennepar) og Ingolf (skippers svoger), som ville deltage i turen til Invernes. Susanne og skippers søster Else flyver til Invernes. På skippers fødselsdag d. 11. juni afgik vi fra Ballen kl. 09.00 og havde en noget luftig sejlads til vi runden Skagen dagen efter. Anden dag var med med let vind og motor sejlads. 3. dagen var vi i Nordsøen med god vind fra agten, men lidt anstrengt håndstyring, da autopiloten ikke håndterer stærk vind fra agten, samt høj sø (4 – 6 meter) særligt godt.
Fjerde dagen, nu omkring 200 SM fra Inverness har vi haft lidt vind, regn og motorsejlads, men vi hygger os og toilettet er blevet gjort rent 👍. Tillægskommentar – i Ballen havde vi et par båd venner, hvor toilettet stoppede. Vi har derfor her på Mathilde indført reglen at alt papir kommes i en ”hundeprutterpose”, som placeres i en dertil indrettet skraldespand. Det fungerer faktisk vældig godt.
Søndag nat d. 15. juni løb vi ind tæt tåge og da vinden ikke var gunstig, besluttede vi os til at gå ind i Peterhead – god beslutning og god havn. Vi fik vores første pint of ale og fish and chips.
Dagen efter forlod vi Peterhead og da vi sejlede ud hørte vi at der var spottet spækhuggere lige uden for havnen – vi så desværre ikke nogen.
Vi havde en fin tur indtil 5 timer fra Inverness, hvor vinden gik direkte i næsen og med en styrke op til 17 m/s. Rimeligt trættende.
Vi ankom til Inverness tirsdag morgen. Efter et fortjent morgenmåltid tog vi sightseeing i byen og om aftenen ”pub crawl”, med ale, mad og musik.
Onsdag måtte Pia og Torben desværre rejse hjem p.g.a. sygdom i familien. Tak for godt selskab og god indsats.
Torsdag d. 19. sejlede Ingolf og skipper Mathilde ind i den Caladoniske kanal, hvor vi ventede i første havn på vores næste gaster – skippers søster og Susanne, som ankom den 19. om aftenen. Derefter endnu en gang pub crawl med musik.
Skrevet af: Peter Thomsen
Dato: 26. juni 2025