Fra Monsterjagt til Titanic

Den 20. forsatte vi på kanalen, henover Loch Ness, hvor vi ikke så monsteret. Vi mødte en ældre herre, som fortalte at monsteret ikke var at finde mere i Loch Ness, da det var blevet gift med hans bror og var flyttet til Australien. Siden blev de skilt, men uhyret blev i Australien!

Loch Ness monster

Vi overnattede i Fort Augustus, hvor vi i dejligt vejr gik en tur ud til et vandfald – Lady Falls.

Fort August at Lake Loch Ness

Efter Fort Augustus sejlede vi i regnvejr og modvind videre henover Loch Oich til Laggan Locks og endnu en god vandretur i naturen.

Efter en nat i Laggan Locks gik turen henover Loch Lochy i stærk modvind til Fort William, hvor vi første nat lå ovenfor Neptuns Staircase. Dagen efter gik det ned af de 8 sluser og d. 24. juni lå vi indenfor den sidste sluse i den Caladoniske Kanal. D. 25. juni forlod vi Fort William i medstrøm, med kurs til Oban. Vi timede sejladsen korrekt og gik igennem indsnævringen udenfor Fort William i medstørm og nåede en hastighed over grund på godt 9 knob.

Vi tjekkede ind i Oban North Pier, hvor der var god plads og faciliteterne var første klasses. Oban er en hyggelig by med flot natur og frisk fisk. Vi var på fiskerestaurant 2 gange.

Skippers søster og svoger tog toget d. 27. juni om morgenen, med kurs mod Sterling og Edinburg, inden de rejser hjem til DK.

Vi er tjekket ind på Kerrea Marina på øen overfor Oban, hvor vi vil opholde os 3 nætter, inden vi modtager nye gaster/gæster (Bettina og Knud) i Oban, mandag d. 30. juni.

Bettina og Knud ankom i regnvejr i tog fra Edinburgh, et par timer forsinket, da toget af mystiske årsager var kørt den forkerte vej i Glasgow 😊.

D. 1. july sejlede vi til Tobermory i modvind, men dog i tørvejr. Tobermory er en smuk by og vi gik nogle gode ture, bl.a. ud til nogle vandfald. Vi blev i byen i 2 dage, inden vi sejlede til Crinan, igen i modvind og de sidste par timer i kraftig blæst og dønninger. Vi skulle ankomme til Crinan inden kl. 13.00, for kunne være sikre på at komme indenfor slusen – det nåede vi. Vi blev i Crinan i 2 nætter, gik ture i øsende regnvejr. I Crinan har de noget urgammelt regnskov, som tidligere strakte sig helt til Nordspanien. Vi måtte sande at regn har de i Crinan.

Vandretur i regnskov

D. 5. juli sejlede vi ned gennem kanal til Adrishaig. Vi tog kanalen på en dag. Kanalen er flot, men der er ikke rigtig nogle gode steder at overnatte. Det er hårdt arbejde for slusevagterne, da det meste betjenes manuelt. Slusevagterne er glade for hjælp, så gasterne fik fysisk træning på turen.

Den 6. juli sejlede vi til Tarbert, en havneby i bugten Loch Lyne. Vi ankom på anden dagen af deres fiskefestival med fisk, øl og musik på kajen. Tarbert mener vi kan måle sig med Tobermory, med langt færre turister. I Tarbert gik vi igen ture i flot natur.

Efter Tarbert sejlede vi til Lamlash, som ligger på øen Arran. Lamlash ligger godt beskyttet bag Holy Island. Vi lå for bøje og måtte ro ind i gummibåden. Vi blev kun en nat i Lamlash inden vi sejlede over til Troon på fastlandet, hvor Bettina og Knud tog toget til Edinburgh, den 12. juli.

Vi er nu på egne ben.

I Troon skinnede solen og vi fik rengjort båd og vasket tøj og alle dyner og puder blev luftet i solen. Det var tiltrængt efter de mange dage med regn.

Den 11. juli sejlede vi til Campbeltown på Kintyre, hvor vi mødte Catherina og Jan, vores naboer hjemme fra Valdemar Rørdamsvej. De sejlede sammen med deres venner fra Skotland. Campbeltown var en hyggelig lille havn og by, hvor der bl.a. er en mindehave for Linda McCartney. Åbenbart kom Poul og Linda MaCartney ofte til Kintyre, og derfor giver det også god mening at Poul McCartney lavede sangen ”Mull of Kintyre.”

Efter Campbeltown forlod vi Skotland og sejlede til Bangor uden for Belfast i Nordirland, hvor vi den 14. juli tog toget ind til Belfast og så Titanic museet og gik tur i byen. Titanic museet kan anbefales. I Belfast gik en tur på Cupar Way, hvor man stadig har Peace Wall og porte mellem de to bydele, som lukkes om natten.

Videre til Isle of Man.